Om os

Vi købte Overdrevhus i 2011 med drømmen om at forene et galleri midt i naturen med muligheden for hestehold. De første mange år stod det på istandsættelse af de gamle længer og indretning til galleri, samt opførelse af nyt stuehus, som blev til en fjerde længe på ejendommen. Da galleri og beboelse var på plads, gik vi i gang med at indrette løsdrifter og hestefolde. Vi ville gerne have en form for vandrefolde, så vi ryddede et hjørne i den fjerneste ende af folden, hvor der både er træer og vand og lavede vandrefold ned til den. Det blev en stor succes, da hestene elsker at gå dernede og rode og klø sig på træerne. Løsdriften opdelte vi i 2, så vallakkerne/hingsten går på den ene side og hopperne på den anden side. Hoppernes vandrefold blev også udvidet, så de kunne vandre og komme til et andet hjørne med træer. Vi har nu selv fire heste: 2 hopper, en vallak og en hingst. 

Familien består af Kim, der arbejder i Danica.

Joachim på 21 år. Han blev student fra Espergærde gymnasium og er nu på andet sabbat år.

Oliver på 24 år er flyttet til Østerbro og er netop blevet færdig som finansbachelor.

Birgitte driver galleri, maler og skaber skulpturer. Derudover underviser, rider hun og passer heste.  

       

Ferie væk fra gården.